Inventar

Døbefonden

Blandt inventardelene er kirkens døbefont den ældste, måske lige så gammel som kirken. Den er af Roskildetypen, har langs mundingen en flad rundstav og har i flere omgange været udsmykket med malede palmeter.

Døbefonten er beregnet på, at barnet skulle neddyppes. Omkring 1550¬75 anskaffedes dåbsfadet, nu gik det an blot at overøse barnets hoved.

Dåbsfadet er et sydtysk arbejde, i bunden ses Maria Bebudelse omgivet af en minuskelring. Et bomærke bærer initialerne C. F. B.

I en årrække stod den i koret ved korbuens nordside. I dag står den måske på sin oprindelige plads, lige inden for kvindedøren. De små hedninger skulle ikke langt ind i kirken før de blev døbt.

Fontelåget.

Omkring 1650 gjorde Laurits Snedker i Roskilde et fontelåg til Reerslev kirke. Skæringen er barokt ranke¬slyng i f1adsnit med rosetter og skællede dobbeltblac1e. Låget kostede l Lh daler. Stafferingen er nyere.

 

Krucifiksgruppen

På triumfvæggen hang i katolsk tid i alle kirker et stort krucifiks, kaldet et lægmandskrucifiks

Krucifikset i Reerslev kirke er sengotisk fra ca. 1520. Engang i midten af 1600-tallet må de to barokke sidefigurer være kom¬met til. Den sørgende Jomfru Maria, hvis fine ansigt er meget udtryksfuldt, og Johannes Apostel med proptrækker-krøllet hår.

Ifølge regnskaberne blev gruppen opmalet i 1841 af J. H. Ehlers, og bjælken forsynet med ny indskrift: KOM OG SE EN MAND SOM HAR SAGT MIG ALT DET, JEG HAR GJORT; MON HAN IKKE SKULLE VÆRE KRISTUS. Joh.4,29.

I 1861 var, ifølge synsprotokollen, gruppen anbragt over indgangsdøren, og i 1879 blev den forvist til sakristiet. Den gamle bjælke blev kasseret, og korsets fod med Matthæusenglen savet af.

I 1988 lod menighedsrådet korsfæstelsesgruppen genanbringe i korbuen med ny bjælke og rekonstruktion af korstes fod. Samtidig blev det ved en partiel staffering tilpasset kirkens nuværende farver.

 

Prædikestolen

Stolen er i renaissanee med reliefskåret årstal 1609. På hjørnerne har den joniske halspilastre. Arkadefelterne har dyde¬malerier, som blev stærkt opmalet i 1840 af Julius Breen. Han har skrevet navn og årstal i troens bog. Dydemalerierne er fra venstre: FIDES (tro), SPES (håb) og CARITAS (kærlighed). Det murvendte arkadefelt har følgende indskrift: HEC PARATA ET ADORNATA FUlT CONSILIO 10HANNIS WESSALII HUJ (U S) LOCI PASTORIS 1611 (dette arbejde blev udført og smykket på foranledning af Johan Vetsel, dette steds præst 1611. Stolen blev istandsat 1908 af Ole Søndergaard og står nu i friske brogede renaissancefarver.

Stolestaderne.

I 1648 gjorde Svend Snedker i Roskilde 11 kvindestole til Reerslev kirke, og i 1651 leverede Casper Lubbeke (Roskilde) 11 nye stole til sydsiden. Dette stoleværk blev kasseret omkring 1870. Det nuværende stoleværk er fra 1871 og tegnet af arkitekt J. D. Herholdt.

Degnestolen.

Kirken fik i 1596 en degnestol, som stod i korets sydside ved korbuen. Denne findes ikke mere.

 

Pengeblokken

Formentlig fra omkring 1800 med jernbeslag foroven på stammen, jernlåg og pengeslidse. Låsene er oprindelige