Et kort resumé af foredrag om Religionskrigene i Frankrig i 1500-tallet. (20.10. og 17.11.2016).

Sognepræst Jakob Schilling fortalte om sit specialeprojekt i præsteuddannelsen,

der handler om de franske religionskrige mellem katolikker og protestanter

(Lutheranere/Calvenister/-Huguenotter) i 1500-tallet.

Jakob indledte med en power-point-serie med de franske konger, der regerede

Frankrig på den tid, og Katarina de Medici, og Henri de Guise og andre kendte

personer fra hændelser under krigene.

Jean Calvin (fransk jurist og teolog) var vigtig for perioden. Han gjorde op med katolicismen i Frankrig  og blev derfor drevet på flugt og tilbragte meget af sit liv i Schweiz med at skrive og støtte protestanter i Frankrig og andetsteds. I Frankrig var protestanterne mere Calvinister end Lutheranere, så han betød rigtig meget for Calvinisterne i hele perioden gennem krigene.

I Paris var katolicismen den fremherskende religion, og da protestantiske præster  skrev et smædevers mod den katolske kirkes nadver, hvor de skrev at "nadveren ikke bogstavelig talt og fysisk talt er vor herre Jesus Kristi blod." - ville kongen forvise alle protestanter fra Frankrig.

Det var en blodig tid i Frankrig, men Bartholomæusnatten  d. 24.8.1572 var den mest grusomme massakre i Paris, hvor ca. 6.000 protestanter (huguenotter) blev dræbt. Det var på bryllupsdagen mellem huguenotten Henrik af Navarra (senere Henrik 4.) og katolikken Margrete af Valois. Brudens mor, Katarina de Medici, menes at stå bag massakren, der skulle hindre opklaringen af det mislykkede attentat den 22.8. mod huguenotlederen Coligny, der dog blev dræbt under massakren, samt fjerne fortalerne for fransk støtte til de nederlandske oprøreres kamp mod Spanien.

I 1598 udstedte den franske konge, Henrik 4., Nantesediktet. Dette edikt fastslog huguenotternes rettigheder og afsluttede dermed 1500-tallets franske religionskrige.

Det skal lige nævnes, at i dag er der 2% protestanter i Frankrig - mens der under religionskrigene var 10 - 15% protestanter.

Tak for et fantastisk spændende og kalejdoskopisk foredrag, som Jakob, trods voldsomme begivenheder, også formidlede med humoristisk islæt.