HC_Andersen_tekst

H C. Andersen i ord og toner d. 7. februar 2020 kl. 9.30 i den gamle præstegård,


H. C. Andersen er underfundig i sin humor. Ingen ville kalde ham satiriker, men der lurer altid både alvor og smil i hans særlige situationsfornemmelse. Fredag den 7. februar holdt Charlotte Dagnæs-Hansen foredrag i den gamle præstegård i Reerslev om H.C. Andersen og hans sangkunst. Dagens foredragsholder var netop grebet af H. C. Andersens underfundighed, og hun gav os et fantastisk udpluk af H.C. Andersens digtekunst fra den akavede og længselsfulde drengeromantiker med den uspolerede barnetro til den rejselystne eventyrdigter.
H. C. Andersen passer som emne fantastisk godt til et foredrag båret af fortælling og sang i stedet for powerpoint. Vores kirkesanger Aage Christensen sang flere sange fra H.C. Andersens tidligere syngespil fulgt af Charlotte Dagnæs-Hansen på klaver. Vi hørte f.eks. om folkevisernes ”Liden Kirsten” og om de små børn, der leger i himlen sammen med fantasiens poeter. Vi sang med på både børnesange som ”Pandeben! Godt det gror!” og på ”Jylland mellem tvende Have.” Stemningen var løftet efter en formiddag med fuldtoning sang, spontane indfald og dejlig lagkage.